Når man fisker makrel med chummaskiner kørende, betyder det at man fodre fiskene mens man fisker, der bliver sat 2 kværne op på båden som hænger ud over vandet og kværner sild til smulder, dette spreder så et foder og duftspor i vandet, som lokker makrellerne helt op til båden, og er lettere at fange.
Men det er jo fisk, så det kan jo ske at de bare ikke er der, eller som det også er set, de kommer men nægter at spise.
Til at starte med kan man godt fiske med almindeligt makrel forfang og et lille blink, men når makrellerne begynder at spise i sporet, kan det godt blive svært at få dem til at bide på det.
Så tager man et forfang som beskrevet nedenfor, og putter et lille stykke sild på. Dette lader man så „hænge“ nede i sporet og venter på en makrel hopper på. Man skal dog være lidt kvik og give modhug så snart man mærker noget, da de godt kan finde på at spytte maden ud når de mærker krogen.
Hvis så undervejs makrellen bliver svære at lokke til bid kan man fjerne loddet og lade agnen svæve frit i vandet, det kan nogen gang lokke dem til bid.
Det anbefalet forfang består af et lille lod 5 til 15 gram afhængig af strøm, en stump line 35-50 cm og en trekrog str. 10-12-14.