Helsingør Nordhavn Bro 15
- Kør til Helsingør mod Kronborg
- Over togskinnerne
- Følg den røde streg på kortet.

Bestilling og afbestilling kun pr. tlf.
Alle bestillinger er bindende.
Ved større grupper og charter skal betales et depositum.
Ved Afbestilling af mere end 5 pladser, skal det ske senest 8 dage før turen finder sted ellers forfalder hele beløbet til betaling
Bemærk: Det er os der beslutter om vejrforholdene er til sejlads og fiskeri.
Vi sejler ikke, hvis vi ikke mener det kan blive en god tur.
I Øresund kan man tit finde læ selv med kraftig vind og have et glimrende fiskeri.
Man kan ikke forud reservere en plads og så melde afbud fordi man har set vejrudsigten. - Så må man vente med at bestille til man har set vejrudsigten.
Skipper Anders Christiansen er uddannet erhvervsfisker , med stor interesse for lystfiskeri. Anders har sejlet en del år som erhvervsfisker fra Gilleleje og fisket i det meste af Kattegat. Han startede lystfiskeriet i den lokale å som 7 årig, og har hevet mange fine fisk op af vandet siden i både saltvand og ferskvand. Han brænder specielt for vragfiskeriet i Kattegat og vinterfiskeriet efter torsk i Øresund.
Januar: Vi sejler fra Helsingør og satser på torsk. Medbring både kaste og pirkegrej
Februar: Ligesom i januar fisker vi efter torsk. Husk at medbringe både kaste og pirkegrej
Marts: Vi satser stadig på at fange nogen af de store torsk
April: Vi sejler til Gilleleje og fanger nogle af de mange fladfisk.Der er gode chancer for slethvar og pighvar.
Når hornfiskene ankommer vil det blive blandet drivfiskeri efter hornfisk og fladfisk. Aftenture fra sidst på måneden og frem til september.
Maj: Vi prøver stadig efter fladfisk og hornfisk.
Juni: I Juni begynder vi de længere ture op i Kattegat og prøver på en masse spændende vrag.
Der vil kunne fanges Makrel, torsk, lange, sej, havkat og på de lidt længere ture også Pighajer.
Både 5-10-15 timers ture og fleredagsture efter pighaj. Ring for pris og info.
Juli: Juli vil byde på blandet fiskeri ligesom i juni.
August: Vi vil satse på torsk-sild-makrel fra Helsingør.
September: Samme fiskeri som August specielt store sild.
Oktober: Vi sejler ud efter store sild og fladfisk fra helsingør.
November: Blandet drivfiskeri efter sild og torsk.
December: Fiskeri efter torsk og store julesild
Har du nogen ønsker til en tur så kontakt os og vi finder ud af det…






