DU ER HER > STARTSIDE

Havtur.dk byder velkommen ombord på M/S Juventus. Tag med på et spændende og alsidigt havfiskeri som fisketure eller fiskeri over vrag. Vi sejler både hyggeture og hardcore specimenture efter ønske. I sommeren 2012 vil vi fiske i Kattegat, hvor der udover mange makrel og fladfisk også kan fiskes torsk, havkat og lange på de mange vrag, eller fleredagesture efter pighajer.

Ledige pladser kan ses under kalender, men kontakt os gerne og hør mere om vores ture. Uanset om det skal være en hyggelig og afslappende dag på vandet med firmaet, venner eller familie eller en specieltur efter f.eks. hajer vil vi gøre vores bedste for at i vil få en god og minderig havtur ombord på Juventus.

En ren og velholdt båd perfekt til hav fiskeri som er godkendt af søfartsstyrelsen til sejlads med passagere. Vi sejler med maks 12 personer ad gangen. Der er rigtig god fiskeplads til alle, så man frit kan skifte mellem kasteside og pirkeside undervejs. Under dæk er der opvarmet salon med borde og bænke, samt køjer til de længere ture. Det er også muligt af købe mad og drikke undervejs. Besætningen er selv ivrige fiskere og giver gerne en hånd og hjælper mindre øvede fiskere, hvis der er behov for det.

Mød op med godt humør. Vi vil bestræbe os på at give alle en god oplevelsesrig fisketur.